fbpx

Xavi nævnes som ny mulig træner for Inter Miami

Søren Wennerwald - 18.04.26

// Xavi // Inter Miami

Amerikanske Inter Miami, med Leo Messi som holdets helt store profil, skal finde en ny træner, efter at Javier Mascherano pludseligt valgte at stoppe. Nu nævnes Xavi Hernández som en varm kandidat til at overtage jobbet.

Den tidligere Barca-profil Javier Mascherano stoppede af personlige årsager som træner for Inter Miami. Det sender den amerikanske klub på jagt efter en afløser.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Flere kandidater nævnes som mulige afløsere, og en af dem er Xavi Hernández, der ikke har trænet noget hold, siden han blev fyret af Joan Laporta i sommeren 2024. Han har angiveligt fået en række tilbud siden, men intet har han fundet interessant nok.

Måske jobbet i Miami er noget for Barca-ikonet, for her vil han blive genforenet med sine tidligere klubkammerater Leo Messi og Luis Suárez. Også Jordi Alba og Busquets har spillet for Inter Miami, men de lagde begge støvlerne på hylden sidste år.

Xavis profil som træner vurderes at passe godt til den måde, Inter Miami vil spille på, men måske den catalanske træner stiler mod et højere niveau i en europæisk klub.

xavi2F
© Getty Images

.:FORSIDE:.