Xavi: 'Klubben har gjort et godt stykke arbejde'
Anders Lang Jensen - 02.09.23
© Getty Images
// Osasuna
Transfervinduet er endegyldigt smækket i, og Xavi har nu fuld klarhed over sin Barca-trup. Overordnet set melder cheftræneren sig ovenud tilfreds med ledelsens ageren på markedet, trods svære vilkår.
Sommerens transfervindue:
’Jeg er glad. Klubben har gjort et godt stykke arbejde, og holdet har forstærket sig. De spillere, der har forladt os, har bedt om det, og vi har handlet og ageret hurtigt for at forstærke holdet. Ansu, Abde og Eric ønskede at komme væk, og det er deres beslutning. Det har været et godt vindue for os, men nu skal vi også vise det’ sagde Xavi på pressemødet før søndagens opgør mod Osasuna.
Økonomien i klubben gjorde det svært:
’Jeg er en klubbens mand, og jeg prøver at tilpasse mig omstændighederne, og hele ledelsen har gjort et godt arbejde. Vi er alle begejstrede for, hvordan truppen har formet sig, og jeg har en positiv fornemmelse’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Tilgangen af João Cancelo og João Félix: ’Cancelo er en spiller, der har bevist sig, og som kan spille på begge backs. Hans naturlige position er i højre side, men han kan også spille på venstre side og med et udgangspunkt tættere på midtbanen. Han kan hjælpe os meget’.
’João Félix er en meget talentfuld spiller, som har gjort et stort arbejde for at komme hertil. Efter afgangene for Ansu Fati og Abde havde vi brug for at forstærke angrebet. Han passer 100 procent ind hos os, og vi har altid godt kunnet lide ham’.
’Her i Barca vil vi give ham alt vores kærlighed, så han kan præstere på hans højeste niveau. Han er et ekstraordinært talent, og vi er begejstrede for ham. Vi tror, han kan give os rigtig meget’.
Kampen mod Osasuna: ’Osasuna er en intens modstander, som har haft den samme træner i mange sæsoner. De er et svært hold og en stærk modstander på deres hjemmebane. De er lige røget ud af Conference League, men de har et godt hold, og det bliver en stor udfordring for os’ sluttede Xavi.