fbpx
Annonce

Xavi: 'Kampen mod Sevilla er en unik mulighed for os'

FCBARCELONA.DK - 02.04.22

 

Xavi Hernández har holdt pressemøde forud for topkampen i morgen aften mod Sevilla på Camp Nou.  Her hæftede han sig ved, at Barca kan tage andenpladsen i ligaen, hvis det lykkes at hente de tre point.

'Det er som en finale for os, for vi har muligheden for at tage andenpladsen efter en periode med rigtig gode resultater. Det er en unik mulighed som vi skal udnytte. Vi spiller på hjemmebane mod et stærkt hold, så vi får brug for vores tilhængere. Jeg håber på en god stemning i morgen' indledte han.

Her er hvad Xavi ellers kommenterede:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Kampen mod Sevilla:
'Vi skal spille med samme intensitet som vi gjorde i 70 minutter på Bernabeu. Vi må ikke slappe af. Hvis vi ikke bygger videre på det vi har skabt, er det lidt ligegyldigt'.

Mulighed for at hente ind på Real Madrid:
'Vi må vente og se hvad der sker på Balaidos i dag (Celta møder Real Madrid, red.). Det kan blive en ekstra motivation for os, men vi skal fokusere på os selv, for vi bestemmer selv om vi tager andenpladsen'.

Hvem skal tage over for Busquets en dag?
'Først og fremmest tror jeg Busquets holder i lang tid endnu. Han skal ikke stoppe allerede nu. Med den måde vi spiller på, kan vi få stort udbytte af ham i lang tid. Når dagen nærmer sig, er det noget vi må planlægge, men det er ikke nu. Han bliver svær at erstatte'.

Hvad sker der når Barca taber en kamp?
'Jeg vil stadig føle klubbens opbakning, men jeg ved selvfølgelig ikke med pressen. Jeg føler mig godt bakket op, men når vi taber en kamp en dag, må vi arbejde hårdt for at vinde den næste'.

Hvordan går det med forlængelserne med Gavi og Araujo?
'Vi må ikke tillade, at nogle af dem rejser. Jeg tror det kun er et spørgsmål om tid'.

Dembélés fremtid:
'Jeg ser ham meget glad og engageret. Jeg har intet at klage over, men det er op til ham. Han har et højt niveau og gør en forskel. Han er god til den måde vi spiller på'.

Kommer der rotationer mod Sevilla?
'Det kommer an på, hvordan du ser på det. Vi har ikke en fast startellever. Vi har mange gode spillere og de arbejder alle hårdt ved træningen og har fortjent at spille. Derfor er det oplagt at der løbende sker ændringer'.

Vil det være godt, hvis Piqué vender tilbage til landsholdet?
'Det ændrer ikke noget om jeg kan lide det eller ej. I må spørge Luis (landstræner, red.). Han har nogle meget klare holdninger og er en fantastisk træner. Jeg er selv meget tilfreds med Piqué'.

Presset som træner i Barcelona:
'Her er der ingen rolige dage. Der hersker en anspændt ro. I morgen har vi en finale og det giver ikke ro, men sådan kan jeg lide det. Jeg er konkurrencemenneske og jeg er glad for, at vi igen skal i gang i ligaen og i Europa League'.

Hvornår kan Ansu Fati spille igen:
'Jeg tror det vil afhænge meget af ham selv og den fornemmelse han har. Han har trænet med tre eller fire gange. Jeg er ham tilfreds og inde i en god dynamik og det hjælper ham'.

Målsætningen for resten af sæsonen:
'Vi skal fortsætte som nu. Målet er at komme med i Champions League, så vi må ikke sænke paraderne. Sejren i El Clásico var kun tre point og i morgen spiller vi om tre mere. Vi skal slutte så højt som muligt i ligaen og vinde Europa League'.

// Xavi // Sevilla
.:FORSIDE:.