fbpx
Annonce

Xavi: 'Jeg forestiller mig ikke andet end en sejr'

FCBARCELONA.DK - 22.11.21

// Xavi // Benfica

 

instabar


Xavi har holdt pressemøde som optakt til kampen i morgen mod Benfica. Her nægtede han at forholde sig til et muligt nederlag og holdt i stedet fast i, at det er en mulighed som holdet skal udnytte.

'Jeg visualiserer en sejr i morgen. Hvorfor skulle jeg tænke anderledes? Det er en mulighed for at komme i 1/8 finalen. Jeg tænker positivt og ser det som en mulighed. Jeg ser for mig, at vi vinder og scorer mange mål' indledte han.

'Jeg kunne godt tænke mig flot spil af holdet, men vi skal heller ikke give gaver væk. Vi skal have de tre point. Målet er at vinde, men også hvordan vi gør det. I morgen vil vi spille som man gør i Barca. Her tillader man ikke andre ting' sagde Xavi videre.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


'Vi skal vise på banen at vi er de bedste. Vi skal være positive, modige og turde angribe. Vi går efter de tre point' fortsatte han optimistisk.

Her er hvad Xavi ellers udtalte:

Hvad hvis Barca taber?
'Det svarer jeg på hvis det sker. Hvorfor skal jeg svare på det nu? Det er ikke sket. Det er et meget negativt hypotetisk spørgsmål. Hvis vi ikke vinder, taler vi om det på pressemødet i morgen'.

Rygterne om interessen i Al Sadds angriber Bounedjah:
Det er ikke en angriber der interesserer os. Vi går ikke efter spillere fra Al Sadd, som udgangspunkt'.

Barca scorer meget få mål:
'Vi kan godt score mål. Andenkæden skal også hjælpe til, for det er ikke kun angriberne der skal score. Alle skal hjælpe til. Jeg ville først blive bekymret, hvis vi ikke skaber chancer'.

En vurdering af Benfica:
'Det er et godt hold. Jeg synes Jorge Jesus er en god træner, der giver sit hold meget. De har spillere på et højt niveau og med meget stærke folk i front. Vi møder et rigtig godt hold, men vi går efter at vinde ved at være tro mod vores idéer og dominere. Vi ved også at der kommer svære perioder'.

Opbakningen på Camp Nou:
'Allerførst vil jeg takke for stemningen i lørdags. Tilhængerne var vildt gode, den bedste stemning jeg har set på Camp Nou i mit liv. Jeg beder alle om at møde frem for at støtte og opmuntre os. Der bør være en stemning der give gåsehud'.

Kan Dembélé være med i morgen?
'Vi må se hvordan han udvikler sig. Vi må se hvordan han har det i dag og i morgen. Vi ønsker ikke at han bliver skadet. Nogle gange må man løbe en risiko, men det hele vil afhænge af hans fornemmelse'.

Nicos, Busquets' og Minguezas skader i lørdags?
'Alle dem der blev skiftet ud i lørdags, kan være med i morgen. Busquets er helt klar'.

Hvornår er Pedri klar igen?
'Det vil afhænge af hans udvikling. Jeg glæder mig over at han vandt Golden Boy, for hans præstationer har været ekstraordinære. Det er fortjent og det er en vigtig pris, med stor prestige. Han er en afgørende spiller for os, men jeg kan ikke sætte en dato på. Vi ønsker han vender tilbage så hurtigt som muligt'.

Der mangler kantspillere til i morgen:
'Vi må se hvordan Seri Roberto har det. Vi træner i dag og i morgen og så må se hvordan tingene er. Vi har ingen naturlige kanter. Vi har Coutinho og Demir, men de er ikke 100% kantspillere. Vi spiller med dem vi har og går efter at angribe'.

.:FORSIDE:.