Xavi har holdt sig helt ude af mediernes søgelys, siden han stoppede som Barca-træner efter sidste sæson. Nu har han givet et interview hvor han melder sig klar til nye udfordringer og han afviser ikke et job i La Liga.
Det er magasinet France Football der har fået et interview med Xavi Hernández, som blev fyret som Barca-træner efter sidste sæson. Her er nogle af de emner der blev talt om:
Artiklen fortsætter under annoncen
Næste trænerjob:'Jeg har ikke lagt mig fast på noget. Jeg er klar til at lytte på tilbud, og hvorfor ikke træne et andet hold i La Liga? Jeg søger et spændende projekt og har ambitioner om at vinde trofæer'.
Foretrukken spillestil:'Målet vil selvfølgelig altid være at vinde, men det sker bedst hvis du spiller godt og har det sjovt på banen. Jeg ønsker et pres for hurtigt at generobre bolden og boldbesiddelse, for hvis du ikke har bolden i 90% af tiden, får du det svært'.
Jobbet som Barca-træner:'Barca med Laporta havde forsøgt at hente mig to gange tidligere , men jeg følte mig ikke klar. Derfor tilbragte jeg to en halv sæson i Al Sadd hvor jeg kunne træne, teste ting af og vinde titler'.
Tiden i Barca som træner:'Det første halvandet år var rigtig godt. Vi sluttede på andenpladsen, inden at vi i 2023 vandt La Liga og derudover vandt vi supercuppen. Derefter var resultaterne mindre gode. Det var et hårdt slag at Jordi Cruyff og Mateu Alemany rejste'.
Udfordringerne som Barca-træner:'Min store passion for Barca var nogle gange en ulempe og jeg har måske været for sentimental i situationer, men det har været et eventyr jeg har lært meget af. Jeg erkender, at jeg har begået fejl, for eksempel da Busquets rejste og vi måtte gentænke vores spil. Jeg brugte tre offensive midtbanespillere. Det gav ikke altid frugt'.
Klubbens unge talenter:'Udover titlerne, er jeg stolt over at have vist tillid til en ny generation med Fermín López, Lamine Yamal, Pau Cubarsi og Alejandro Balde. Disse spillere tegner klubbens fremtid'.
Højdepunktet som spiller i Barca:'Med Pep (Guardiola, red.) forstod jeg, at jeg kunne konkurrere med enhver og at jeg kunne nå toppen af min karriere. Vi havde den bedste generation i spansk fodbolds historie, skabt i La Masia, med verdens bedste spiller, Messi. Jeg ved ikke om vi er det bedste hold nogensinde, men jeg tør godt sige, at vi er blandt de fire eller fem der kunne være det og det er en stor ære'.
© Getty Images// Xavi