fbpx

Xavi Espart: '2026 har været som en drøm'

Søren Wennerwald - 12.07.26

 


Xavi Espart tog store skridt frem i den seneste sæson og det er fortsat ved U19 EM, hvor han har været en nøglespiller for Spanien. I et interview glæder han sig over den gode udvikling og opvæksten i La Masia.

Det er avisen Marca der har talt med Xavi Espart. Her er noget af det de talte om:

Udviklingen i 2026:
'Det har nærmest været en drøm. At kunne få debut for Barca og få nogle minutter på banen var min drøm, lige siden jeg startede. Alle de oplevelser, jeg har haft dér, alt det, jeg har lært. At træne hver dag med de spillere gør dig bare bedre'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Debut mod Newcastle:
'Det gik alt sammen utrolig stærkt. På femten eller tyve sekunder gik jeg fra at varme op til at komme på banen, så jeg nåede næsten ikke engang at fatte det. Og så endda i Champions League, på Newcastles hjemmebane, med så meget adrenalin i blodet, at man slet ikke når at tænke. Det var syv eller otte minutter, hvor jeg kørte med to tusind kilometer i timen. Det var en drøm, jeg fattede det ikke. Jeg var den lykkeligste mand i verden i det øjeblik'.

Havde Espart troet på debut en dag?
'For at være ærlig, nej. Jeg havde drømmen, men jeg så det som noget, der var så langt væk. Jeg kom til Barca som otteårig, og jeg så førsteholdet som noget helt uopnåeligt. Jeg tog på Camp Nou med min far for at se Barca, og det at få debut var en drøm, men før man står midt i det, tror man ikke rigtigt på det. Det har altid været målet, og da det blev virkelighed, var det helt fantastisk'.

Har spillet sammen med Bernal, Pau Cubarsí og Yamal i La Masia:
'Det har gjort, at jeg har haft meget nemmere ved at integrere mig på førsteholdet. At have andre unge spillere som Pau eller Bernal gør, at man føler sig mere som en del af gruppen, fordi de hjælper én. I starten er det svært at træde ind i sådan et omklædningsrum, men at have de holdkammerater, gør det nemt. Jeg vil altid være dem taknemmelig'.

Flicks sammenligning med Phillip Lahm:
'Sammenligningen er jeg taknemmelig for, for Lahm er en legende, så jeg tager det som et kompliment. I Barca har jeg fået min debut som back, og her (U19-landsholdet, red.) spiller jeg som defensive midtbanespiller, hvilket er der, jeg spillede indtil U16-niveau. Jeg føler mig meget godt tilpas på begge positioner, og jeg tror, det kan være en af mine stærke sider. Uanset hvor de sætter mig, vil jeg yde 100 procent'.

espart9F
© Getty Images

// Xavi Espart
.:FORSIDE:.