fbpx
Annonce

Xavi byder på hårdt træningsprogram den første uge

FCBARCELONA.DK - 02.07.22

// Træning

På mandag indledes forberedelserne til den nye sæson og nu er programmet for den første uge kommet. Her er det tydeligt at Xavi ønsker at skrue op for intensiteten fra starten af med et krævende program.

På mandag møder spillerne ind kl. 9.00 om morgen til det obligatoriske lægetjek, hvor også den fysiske form testes. Om aften trænes der for første gang i den nye sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er ikke alle spillere der møder ind på mandag. De spillere der var i aktion i landskampene i juni måned, har ferie indtil den 11. juli. Der har samtidig være forlydender om, at Xavi har meddelt Óscar Mingueza, Clément Lenglet, Riqui Puig og Samuel Umtiti, at de ikke skal møde frem mandag, da de ikke indgår i planerne for den nye sæson. Det bliver derfor spændende at se, hvor mange der reelt deltager ved mandagens træning.

Tirsdag og torsdag trænes der to gange, mens der kun trænes én gang onsdag, fredag og lørdag. Søndag bliver eneste fridag i den første uge af sæsonen. Derefter tilslutter landsholdsspillerne sig træningen og så kan forberedelserne for alvor begynde.

Xavi lægger altså hårdt ud efter ferien, helt sikkert for at markere overfor spillerne, at der skal steppes op i den nye sæson.

.:FORSIDE:.