fbpx
Annonce

Xavi: 'Araujo har besluttet sig for at blive'

FCBARCELONA.DK - 06.04.22

// Xavi // Eintract Frankfurt

På et pressemøde her til aften så Xavi Hernández frem mod kampen i morgen aften mod Eintract Frankfurt. Han kom også med noget der kunne ligne en bekræfelse på, at Araujo forlænger med klubben.

Der har været talt meget om Barcas bestræbelser på at forlænge med Araujo og derfor blev der spurgt til sagen på dagens pressemøde. 'Han har besluttet at blive i Barca og jeg mener det er det rigtige. Det er hans beslutning og jeg er meget glad for at kunne regne med ham. Med ham har vi en central forsvarsspiller i 10 år eller mere. Han arbejder hårdt og ofrer sig' kom det fra Xavi, uden at Barca officielt har bekræftet noget som helst.

Her er hvad Xavi ellers kommenterede:

Kampen mod Eintract Frankurt:
'Det er et nyt stadion, en ny by. Det er en flot stadion, hvor der bliver en god stemning. Det er fornøjelse af være her. Eintract er et godt hold, der er fysisk stærkt og jeg kan fremhæve deres omstillinger. Man udråber os som favorit, men det bliver nogle meget svære kampe'.

En vurdering af tyskernes styrker:
'De har vigtige spillere i front som Santos Borré, men uanset hvem der spiller, er de gode. De har en en god målmand i Trapp og en dygtig træner. Det er modstander der er godt organiseret, så det var ikke en heldig lodtrækning for os. Det bliver slet ikke let, for det er en historisk kamp for dem. Den motivation skal vi matche'.

Taktikken til kampen:
'Vi skal have kampen til at udvikle sig som vi ønsker og undgå deres omstillinger. Nøglen bliver at vi ikke taber bolden. Vi skal minimere risikoen for at miste bolden når vi bygger op'.

Risikoen for undervurdere Eintract:
'Det ville være farligt at slappe af. Det kan man ikke tillade sig nu om dage. Indtillingen må ikke svigte, for så bliver man kørt over. Hvis de besejrer os, må vi ønske dem tillykke, men det vil ikke skyldes at vi slapper af'.

Hvem skal spille højre back i fraværet af Dest og Alves:
'Vi kan spille med Ronald (Araujo, red.) eller Eric (García, red.). Måske Eric skaber mere fremad, men Ronald tilfører os meget og han kan spille hvor vi placerer ham'.

Fem spillere er i fare for karantæne til returkampen:
'Det er noget vi har set på, men det ændrer ikke på startopstillingen. Det handler om 180 minutter eller mere, men det får ikke indflydelse på vores beslutninger'.

Ousmane Dembélés udvikling:
'Jeg kan kun tale med fra november hvor jeg fik jobbet og her har han været eksemplarisk med sin indstilling og engagement. Jeg ved ikke hvordan han var før, men jeg ser ham meget motiveret og glad. Jeg håber han bliver. Hvis det stod til mig, skrev han under, men klubben er ikke i den bedste økonomiske situation og man må tilpasse sig'.

Den gode stemning i klubben:
'Jeg er meget glad for hvordan tingene går, men vi har ikke vundet noget. Jeg er glad for at tilhængerne får nogle gode oplevelser, men rosen skal ikke forvirre os. Vi må ikke stoppe med at arbejde og være ydmyge. Jeg er her for at folk bliver stolte over holdet'.

De første måneder som Barca-træner:
'Det er som en russisk rulette at være i Barca. Der er stunder med maskimal glæde og andre med maksinal ærgrelse. Sådan er det i Barca og der er perioder jeg nyder og perioder hvor jeg lider'.

.:FORSIDE:.