fbpx
Annonce

Wijnaldum: 'Som barn var Barca min drømmeklub'

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.09.21

// Wijnaldum

Georginio Wijnaldum lignede længe en ny Barca-spiller, men så kom Paris Saint-Germain på banen og hentede ham på målstregen. Nu har den hollandske midtbanespiller givet sin forklaring på hvorfor et skifte til Barca faldt til jorden.

I et interview med den franske avis L'Équipe forklarede Wijnaldum, hvorfor han valgte Barca fra, men først talte han om hvad der fik ham til at forlade Liverpool. 'Som jeg har sagt før bliver man guidet meget af sine følelser. Jeg tænkte længe på at blive i Liverpool, men uden at gå i detaljer gav Liverpool mig ikke følelsen af, at de ville beholde mig, så derfor valgte jeg at skifte klub' sagde han først.

Artiklen fortsætter under annoncen


Herefter forklarede han forløbet med Barca. 'Så kom Barca på banen. Det var jeg meget spændt over, fordi siden jeg var barn har de været min drømmeklub, som Barca er for så mange andre hollandske spillere, selvom jeg må indrømme, at mit idol var Zinedine Zidane, som spillede i Real Madrid' kom det fra ham.

'Jeg havde en meget god følelse med hensyn til at skifte til Barca, men forhandlingerne var langvarige og så kom PSG på banen. I modsætning til for seks år siden viste PSG, at de virkelig ville have mig nu. Det var tid for mig til at opleve noget nyt. Bayern og Inter forsøgte også at hente mig' sagde han videre.

Wijnaldum erkendte også, at han talte med Memphis om at skifte til Barca. 'Jeg taler med Memphis om alt, men han er ikke den type spiller, som siger, at jeg skal spille med ham. Han sagde, at jeg skulle gøre hvad der føltes bedst for mig' fortalte han.

'Jeg forklarede Memphis om hvordan situationen var med Barca og med PSG. Selvfølgelig ville det have været en drøm at spille sammen igen efter vi gjorde det i 2015, men skæbnen har bestemt det anderledes. Vi har også spillet sammen på landsholdet' afsluttede han.

.:FORSIDE:.