Wague: 'Uafgjort i Barca er som et nederlag'

FCBARCELONA.DK - 16.06.19

© Getty Images

Moussa Wague har afsluttet sin første sæson hos Barca, hvor B-holdsspilleren har gjort det så godt, at det har kastet kampe med førsteholdet af sig. I et åbent brev ser han tilbage på sæsonen.

Der er ingen tvivl om, at det har gjort stort indtryk på Wague at skifte til Barca. Det fremgår tydeligt af det åbne brev senegaleseren sendte ud i går, og som der her bringes et uddrag af:

'Som 18-årig tog jeg til KAS Eupen. Jeg var ikke bange for at rejse så langt væk, for jeg kendte nogle der allerede var på deres akademi. Næsten alle talte fransk der. Min træner var Claude Makélélé, der vandt Champions League i 2002. Hos ham lærte jeg at blive en kriger, som han var det i Real Madrid.

I KAS Eupen skulle vi kæmpe for at undgå nedrykning og hvert eneste point var guld værd. I dag i Barca er det lige omvendt. Her betragtes et uafgjort resultat som et nederlag. At vinde er det normale.

Vi er altid forpligtet til at vinde de tre point. Det er en anderledes klub, med sin helt egen filosofi. Inden kampene sagde vores træner altid til mig, at jeg skulle angribe mens jeg forsvarede. I andre klubber får man at vide, at man skal angribe når man kan og hurtigt komme tilbage. Her har klubben en vinderkultur og spiller offensivt.

Denne sæson var jeg heldig at slutte af med førsteholdet og vinde ligaen. Jeg føler mig stolt over at spille i verdens bedste klub, for her har Eto'o, Keita og Yaya Touré fået mig til at drømme som lille.

Jeg håber at være regelmæssigt med i næste sæson. Nu håber jeg det går godt i forberedelserne til næste sæson'.

.:FORSIDE:.