Rune Stentoft Arlbjørn - 24.04.21
Allerede i morgen skal Barca i aktion igen i La Liga få dage efter storsejren over Getafe. Her gælder det et opgør på udebane mod Villarreal, som op til søndagens kamp har meget at tænke over.
Villarreal har vanen tro gang i en fornuftig sæson i den spanske liga, hvor de kæmper med om placeringerne i tabellen, som giver adgang til Europa League, men på europæisk plan går det endnu bedre for Den Gule Ubåd, da er nået helt semifinalen i turneringen.
I denne sæson har Villarreal overrasket ved at nå helt til semifinalerne i Europa League, hvor den første semifinale allerede spilles i næste uge på hjemmebane mod Arsenal. Det er blot fire dage senere end kampen mod Barca søndag eftermiddag.
Det er stort for en klub af Villarreals størrelse at være nået så langt i en europæisk turnering, så derfor er der ekstra meget på spil for dem. Kan de spille sig videre til finalen og eventuelt vinde den, så vil de være kvalificeret til at spille i Champions League i næste sæson.
Med så vigtig en kamp, der venter blot få dage efter deres kamp mod catalanerne i denne weekend, så kan det sagtens tænkes, at Villarreal-træner Unai Emery vælger at spare flere af deres profiler i søndagens opgør mod Barca.
Hvis det sker vil det selvfølgelig være en fordel for Barca i kampen om det spanske mesterskab, så der er uden tvivl meget at tænke over for Unai Emery og Villarreal op til kampen mod den catalanske storklub i morgen, som spilles klokken 16.15.