Vil Xavi have Puyol som assistenttræner i Barca?

Rune Stentoft Arlbjørn - 16.06.19

© Getty Images

Xavi fik forleden sit officielle trænerbevis, der nu gør ham i stand til at træne Al-Sadd og andre hold fra den kommende sæson. Det lykønskede Carles Puyol sin tidligere holdkammerat og gode ven med. Nu har Xavi svaret tilbage.

På Instagram lykønskede Puyol Xavi med trænerbeviset fra UEFA. 'Jeg ønsker dig meget held og lykke Xavi i din nye æra. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du bliver en succes' lød det fra Barca-legenden til en anden Barca-legende.

Xavi var hurtig til at svare tilbage med en besked, der har vagt megen nysgerrighed i det catalanske. 'Mange tak!' skrev han, efterfulgt af 'Og gerne med dig ved min side'.

Hvad Xavi mener med 'Og gerne med dig ved min side' kan tolkes på mange måder. Mange opfatter det dog som en klar invitation fra Xavi til Puyol om et tæt samarbejde - måske en dag i Barca.

Hvilke roller det så konkret kan indebære kan der være mange bud på. Xavi påtænker måske Puyol som en slags højre hånd eller assistentæner - eller måske en trænerduo, hvor de begge er cheftrænere? Hvem ved?

Der er ingen tvivl om Puyols lederegenskaber - og heller ik' Xavis for den sags skyld. Se bare på hvor mange år de var anførere i Barca. De vil helst sikkert udgøre et rigtig godt makkerpar og der er nok ikke mange tilhængere, der vil takke nej til netop den duo i spidsen for Barca.

.:FORSIDE:.