fbpx
Annonce

Vil Barca forlænge med en skadet Sergi Roberto?

FCBARCELONA.DK - 02.12.21

// Sergi Roberto

instabar


Forhandlingerne om en forlængelse med Sergi Roberto er gået i hårdknude og nu bliver det ikke lettere af, at catalaneren skal opereres i det ene lår. Spørgsmålet er om det får Barca til definitivt at droppe en forlængelse.

Der har allerede været spekulationer om, at Sergi Roberto forlader Barca efter denne sæson, fordi det ikke er lykkes at nå til en enighed om en forlængelse af hans kontrakt, der udløber til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Med lårskaden der kræver en operation, kan Sergi Roberto måske først spille igen til april, hvor der mangler halvanden måned af sæsonen. Topformen vil først skulle indfinde sig og derfor bliver det svært for Sergi Roberto at gøre sig gældende i den afgørende fase af sæsonen.

Spørgsmålet er så om Barca i det hele taget vil gøre et forsøg mere på at forlænge. Sergi Roberto er en af klubbens egne med en fortid i La Masia og det tæller til hans fordel. Modsat er det ikke sikkert at Xavi vurderer behov for at holde på den alsidige spiller på 29 år.

Noget tyder på at Sergi Robertos krav til en forlængelse overstiger hvad Barca kan eller vil imødekomme. Med en langvarig skadespause foran sig står han i en svær forhandlingsposition og det kan måske få ham til at slække på sine krav.

Derfor kan skaden måske være med til at åbne op for en forlængelse, hvis Barca og Xavi altså stadig ønsker det.

.:FORSIDE:.