Vigtige forlængelser skal sikre holdets stabilitet
Anders Lang Jensen - 01.08.25
Meldingerne i medierne er mange omkring mulige forlængelser af vigtige profiler, selvom sommerperioden mest af alt handler om transferaktiviteter. Der arbejdes dog på flere vigtige forlængelser, og de nærmer sig.
Barca-ledelsen og cheftræner Hansi Flick er opsatte på at sikre en afgørende stabilitet omkring førsteholdet ved at fastholde profiler, der nærmer sig kontraktudløb og som er i deres bedste fodboldalder. Konkret drejer det sig om Jules Koundé, Frenkie de Jong og Eric Garcia.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ifølge avisen Mundo Deportivo arbejder sportsdirektør Deco intenst med spillerne bagland for at lukke langvarige forlængelser. Jules Koundé er den der er tættest på, og franskmanden har selv udtalt, at hele arbejdet med forlængelsen stort set er gjort færdigt.
Samtidig beretter avisen Sport at Frenkie de Jong og Eric Garcia nærmer sig forlængelser. Sidstnævnte kommer inden længe til at forlænge frem til 2030, mens klubben arbejder hårdt på at lukke en ny aftale med Frenkie de Jong, angiveligt på to år til 2028.
Hollænderen er en løntung herre, og i en forlængelse vil lønpakken efter alt at dømme blive spredt ud over flere sæsoner, så klubben sparer vigtige midler på den korte bane og frigør midler i lønbudgettet. I går sagde hollænderen selv, at en forlængelse vil blive en realitet.
Dermed tyder alt på, at Hansi Flick får tre vigtige forlængelser at glæde sig over.
© Getty Images// Frenkie de Jong // Eric Garcia // Jules Koundé