Vidal: 'Klubben skal beslutte Setiéns fremtid'

Magnus Wind - 31.07.20

© Getty Images

Barcas Arturo Vidal har medvirket i et interview med det chilenske medie Win Sports TV. Her kommenterer midtbanespilleren den nuværende situationen under Quique Setién samt fremtiden for holdets træner. 

Arturo Vidal har efter coronapausen været mere eller mindre fast mand i Quique Setiéns startopstilling. Set over hele sæsonen, så har midtbanespilleren holdt et fornuftigt niveau, hvor han også har bidraget med otte mål. Forleden medvirkede chileneren i et interview med Win Sports TV i sit hjemland.

Her blev han blandt andet spurgt ind til Setiéns fremtid i klubben. 'Vi prøver at tilpasse os situationen og når sæsonen slutter, så er det op til klubben, at bestemme trænerens fremtid. Derudover, så skal der besluttes hvilke spillere, der skal ind og ud af klubben'. Sådan starter Vidal og fortsætter. 'Vi har haft meget lidt tid under Setién. Det var en pludselig beslutning at fyre Valverde og vi prøvede at tilpasse os'.

Fra Vidals side bliver der også set fremad. 'Vi bliver nødt til at tænke på fremtiden, fordi Barca skal vinde alt, da klubben er den bedste i verden. Fansene vil have titler. Når du misser et trofæ eller taber en kamp, så er det klart, at medierne vil have udskiftet spillerne eller træneren' afslutter midtbanespilleren sit interview.

.:FORSIDE:.