fbpx
Annonce

Victor Valdés vender tilbage til trænerbænken

FCBARCELONA.DK - 30.05.20

© Getty Images
// Valdés

Efter et meget kort ophold som træner for Barcas ynglingehold, er den tidligere Barca-målmand Victor Valdés nu tilbage på trænerbænken, denne gang hos catalanske UE Horta, der spiller i 3. division.

Gennem mere end 10 år var Valdés selvskreven i Barca-målet og han kan i dag bryste sig af, at være den mest vindende målmand i klubbens lange historie, med bla. seks mesterskaber og tre Champions League triumfer.

For et par år siden indledte han en trænerkarriere hos Madrid-klubben Moratalez' U19-hold, som han førte til mesterskabet i deres lokale række. En flot trænerdebut af catalaneren, for det var første gang det skete for klubben. Det fik Barca til at tilbyde ham trænerjobbet for klubbens ynglingehold, Juvenil A. Det holdt dog kun nogle få måneder, efter at Valdés tog nogle kontroversielle beslutninger og ragede uklar med Patrick Kluivert, der er klubbens ungdomsansvarlige.

Nu er Valdés så tilbage som træner og denne gang for et seniorhold, for første gang i trænerkarrieren. Han skal stå i spidsen for UE Horta, der har hjemme i udkanten af Barcelona. Det er noget ydmyge forhold der venter, for Horta spiller i tredje division og deres hjemmebane har plads til 2.500 tillskuere.

I en udmelding på de sociale medier, glæder Valdés sig over det nye job. 'Jeg glæder mig meget til at træne et catalansk hold og jeg er sikker på, at det kommer til at gå godt i min nye etape' skriver han.

Lidt pudsigt kan Valdés indirekte takke sin tidligere holdkammmerat Gerard Piqué for muligheden. Piqué har nemlig lige hentet UE Hortas træner til sit hold Andorra FC, hvorved trænersædet blev ledigt.

.:FORSIDE:.