fbpx
Annonce

Victor Font: 'Neymar er ikke med i mine planer'

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.11.20

© Getty Images
// Neymar // Font

Den brasilianske superstjerne Neymar skulle angiveligt stadig være opsat på at skifte tilbage til Barca, men det ser svært ud at blive en realitet, hvis Victor Font vinder præsidentvalget, da Neymar ikke indgår i præsidentkandidatens planer.

Det udtalte Victor Font ifølge den catalanske avis Sport. 'Neymar indgår ikke i mine planer, hvis vi får ledelsen. Det skyldes finansielle og andre grunde, som for eksempel den retssag han har kørende mod klubben, og det faktum, at han forlod klubben ud af bagdøren lige før sæsonstarten i 2017' sagde han.

Derfor er et skifte tilbage til Barca udelukket, hvis det står til Font. 'Neymar vil passe ind under de sportslige ambitioner, men ikke under de finansielle problemer vi har og set ud fra et værdimæssigt synspunkt' sagde han videre.

Ifølge den catalanske sportspresse vil Neymar gerne tilbage til Barca til sommer. Her kan han hentes for en reduceret pris, fordi han her vil have et år tilbage af sin kontrakt. Brasilianeren kan trods hvad Victor Font mener, gå hen og blive et stort tema i valgkampen.

.:FORSIDE:.