fbpx
Annonce

Victor Font afslører sine planer med Xavi og holdet

FCBARCELONA.DK - 09.06.21

// Xavi // Font


Victor Font stillede op til præsidentvalget i marts, men måtte se sig besejret klart af Joan Laporta. Nu løfter Font sløret for, hvilket planer han havde sammen med Xavi, der skulle være en del af den sportslige ledelse.

Havde Font vundet præsidentvalget i januar, ville Xavi være at finde i klubben fra næste sæson, nok ikke som træner i første omgang i respekt for Koeman, men som ansvarlig for den sportslige ledelse. Senere ville trænerjobbet komme på tale.

Det er i en snak med journalisten Gerard Romero at Font løfter sløret for nogle af de ændringer han ville gennemføre. Her bliver der kommenteret på konkrete navne.

'Vi havde holdet sammensat og her indgik hverken Depay eller Wijnaldum i planerne, men det gjorde Kun (Agüero, red.). Vi havde etableret kontakt og der var en relation. Han vidste godt, at det var nødvendigt at sænke kravene' kommer det fra Victor Font.

Også Eric García var på blokken. 'Eric var også en del af vores projekt. Vi regnede meget med klubbens egne spiller og vi ønskede satse meget mere på en spiller som Riqui Puig. Der var også et par andre forstærkninger vi ville have' fortsætter han og bliver mere konkret.

'En af dem var til venstre back, men som vi har forklaret før, ville det ikke være muligt med køb som Håland eller Mbappé' siger Font videre.

'Det er rigtigt, at der var nogle spillere der skulle væk, men det afgørende ville være at få lønningerne ned. Xavi regnede med Piqué, Alba, Busquets og Sergi Roberto. Han ville omgive disse spillere med unge og nye spillere' afslutter Victor Font om sine planer.

.:FORSIDE:.