fbpx

Venstre back er et helt åbent spørgsmål

Søren Wennerwald - 07.06.26

// Cucurella // Alejandro Balde // Joao Cancelo

Barcas sportsdirektør, Deco, er godt i gang med at sammensætte et slagkraftigt hold til den kommende sæson. Her er et af de helt åbne spørgsmål, hvad der sker på venstre back-positionen, hvor Balde kan være på vej væk.

Hvis det står til Deco og Hansi Flick, så bliver João Cancelo det foretrukne valg som venstre back i den nye sæson. Portugiseren gjorde virkelig en forskel i de få måneder, han spillede for klubben på lejeaftalen fra Al-Hilal.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det bliver dog ikke let at få en definitiv aftale med klubben fra Saudi-Arabien, og det hele bliver ikke nemmere af, at Balde kan være på vej væk. Han fandt ikke for alvor topformen i sidste sæson, men interessen for ham i Europa er stor, så det kan ikke afvises, at Barca vælger at sælge, hvis det rigtige bud kommer.

Hansi Flick har også Gerard Martín i truppen som naturlig venstre back, men i sidste sæson spillede han mest i det centrale forsvar og gjorde det godt, så han ligner ikke en permanent løsning som venstre back.

Det bringer den tidligere La Masia-spiller og nuværende Chelsea-spiller Marc Cucurella på banen. Der har angiveligt allerede været sonderinger mellem de to klubber, uden at der har været tale om reelle forhandlinger. Det meddeler avisen Marca. Cucurella vil gerne hjem til Barcelona, og Chelsea meldes indstillet på et salg af den 27-årige catalaner.

Der er således flere navne i spil på positionen som venstre back til næste sæson, og det bliver spændende at se, hvad der sker i sommerens transfervindue, der først lukker den 1. september.

cucurella2F
© Getty Images

.:FORSIDE:.