Van Dijk om Messi: 'Det bliver rigtig svært'

Anders Lang Jensen - 18.04.19

© Getty Images

Engelske Liverpool venter for Barcas vedkommende i Champions Leagues semifinalen. Her ligner det en tæt affære, og Liverpools hollandske styrmand Virgil Van Dijk erkender, at der venter en vanskelig opgave.

Lionel Messi lavede to af målene i 3-0-sejren over Manchester United og udgør naturligvis den største offensive trussel fra Barcas side. Virgil Van Dijk ved da også udmærket, at han ikke alene kan forsvare sig mod netop Messi.

’Det handler om at gøre det hele sammen. Det er aldrig én-mod-én, og det er aldrig bare mig mod en specifik angriber. Det er altid os alle mod alle sammen, og jeg tror, det er den eneste måde, vi kan forsvare ordentligt på. Det bliver rigtig svært, og jeg synes, han er verdens bedste, men vi får at se’, fortæller den hollandske forsvarsprofil efter Liverpools kamp mod Porto ifølge mediet Viasport.

’Det bliver en god udfordring for os alle. Vi er naturligvis glade for at være i semifinalen, og det er det eneste, jeg kan sige’ afslutter han.

.:FORSIDE:.