Valverde: 'Vi manglede den sidste skarphed'

FCBARCELONA.DK - 26.05.19

© Getty Images

Ernesto Valverde ærgrede sig tydeligt, da han mødte pressen efter nederlaget til Valencia i pokalfinalen. Han meldte sig dog samtidig klar til, at få vendt situationen til næste sæson.

'De er gode på kontraangreb og var meget effektive. Vi spillede på deres banehalvdel og kom let frem til deres felt, men manglede den sidste skarphed i spillet. En ubalance kostede det første mål og det andet var på en kontra. Først i anden halvleg kom vi i gang' indledte han om kampens forløb.

Han blev spurgt hvordan humøret havde det. 'Jeg har det fint, men man er gladere når man vinder. Jeg ved det er hårdt at tabe og noget er gået galt. Jeg står med et stort ansvar og det må jeg acceptere' svarede han.

'Med sejren i ligaen fik vi skabt nogle forventninger som vi ikke kunne opfylde. Vi ønsker alle at vinde det hele. Vi forsøger altid at stå som vinder til sidst, men nogle gange taber man og i dag tabte vi igen' kom det fra ham.

'Vi trænere er altid klar til at få vendt en situation. Hvis du giver mig valget om at tabe i finalen eller ryge ud i kvartfinalen, foretrækker jeg at tabe en finale. Hvis beder mig vælge mellem at tabe i Champions League semifinalen eller kvartfinalen, så vælger jeg semifinalen' afsluttede Valverde.

.:FORSIDE:.