Valverde: 'Vi må erkende, at vi havde det svært'

FCBARCELONA.DK - 18.09.19

© Getty Images

Ernesto Valverde var ikke bleg for at erkende, at Barca havde været i store problemer i opgøret mod Borussia Dortmund, da han udtalte sig efter kampen. Han ville gerne have set holdet skabe flere chancer.

'Resultatet er som det er og vi havde det rigtig svært. Det må vi erkende og det er noget vi vidste kunne ske. Vi skiftedes til at dominere, men de kom frem til meget mere. Vi manglede dybde i spillet på de sidste meter og vi skabte ikke så mange chancer som dem. Det var en svær kamp' indledte han.

'Der var en periode, hvor de fangede os i en del boldtab. De slog hurtig kontra og det gjorde det svært for os, men heldigvis gjorde Marc (Ter Stegen, red.) det godt' fortsatte han.

'Mange har talt om, at vi lod modstanderne lukke for mange mål ind, men i dag gjorde vi det godt. Vi har en fantastisk målmand og det høster vi fordel af' sagde han videre.

Messi kom på banen efter en time, men gjorde ikke det store væsen af sig. Det kom dog ikke bag på Valverde. 'Han har ikke været med i forsæsonen og i dag skulle han spille en kamp i et meget højt tempo. Han har næsten ikke haft tid til at forberede sig og det var hans første 30 minutter' udtalte han.

'Vi skal forbedre os, for vi ønsker at vores spil udmønter sig i chancer. Jeg vil dog gerne sætte det hele lidt kontekst - den modstander vi mødte, skaden i starten af kampen og Luis' første kamp' afsluttede Barca-træneren.

.:FORSIDE:.