Valverde: 'Vi har overholdt reglerne'

FCBARCELONA.DK - 18.01.19

Da Ernesto Valverde mødte pressen efter 3-0 sejren over Levante, afviste han alle spekualtioner om, at Barca kan blive smidt ud af Copa del Rey for at have brugt Chumi i den første 1/8 finale for en uge siden.

Barca-træneren var meget klar i mælet, da han blev spurgt om polemikken omkring Chumi, der i følge flere medier kan sende Barca ud af pokalturneringen.

'Vi er meget opmærksomme på, hvordan man skal læse reglerne og de er meget klare. Vi har på intet tidspunkt været i tvivl. Vi vidste at Chumi havde karantæne med B-holdet og at vi derfor ikke kunne bruge ham i ligaen mod Eibar. Vi er helt sikre på, at vi har gjort tingene rigtigt, og at vi er med når der trækkes lod i morgen' kom det fra ham.

Herefter glædede han sig over, at Barca havde siddet på samtlige 90 minutter mod Levante. 'Vi havde det svært da vi mødte dem på deres bane, hvor vi ikke kunne modstå deres pres. Det kunne vi i dag, hvor vi var langt mere farlige' sagde han videre.

Han blev bedt om at forklare, hvorfor Busquets ikke kom i aktion. 'Han havde spillet de to foregående kampe og vi vurderede, at han ville have godt af en pause' var svaret.

Malcom rygtes væk fra Barca og det blev Valverde bedt om at kommentere. 'Han er en spiller vi regner med. Han besidder mange kvaliteter og dem ønsker vi at se. Der kommer en ny kamp søndag og her kan det være han kommer med' afsluttede han.

.:FORSIDE:.