fbpx
Annonce

Valverde tog en risiko med Jordi Alba og tabte!

FCBARCELONA.DK - 07.11.19

© Getty Images
// Jordi Alba

Jordi Alba måtte udgå af kampen mod Slavia Prag tirsdag, fordi den lårskade han lige var vendt tilbage fra, brød op igen. Noget tyder på at Ernesto Valverde brød med sine principper om, ikke at tage risici med sine spillere.

En skade i venstre baglår holdt Alba ude i tre uger efter kampen mod Dortmund i midten af september og det var tydeligt at venstre backen var savnet på holdet. Derfor var Valverde helt sikkert glad, da catalaneren blev meldt klar igen.

Siden har Alba været i aktion i et par kampe, men måske man valgte at melde ham klar en tand for tidligt, for det var præcis samme skade han pådrog sig mod Slavia Prag. Det er et klart tegn på, at låret alligevel ikke var kommet sig 100%.

Ernesto Valverde har ellers ofte slået fast, at han ingen chancer tager med sine spillere, men måske han gjorde en undtagelse med den vigtige Jordi Alba. Det har nu givet bagslag.

Barcas læger har bekræftet at skaden er brudt op igen, men de siger ikke noget om, hvornår han forventes retur. Forventningerne er dog endnu en pause på 3-4 uger og denne gang bliver der næppe taget chancer.

Efter Barcas kamp på lørdag mod Celta venter der en to ugers landskampspause og den kommer passende for Alba, der derved går glip af færre kampe.

.:FORSIDE:.