fbpx
Annonce

Valverde: 'Normalt at disse kampe er svære'

FCBARCELONA.DK - 19.12.19

© Getty Images
// Valverde // El Clásico // Real Madrid

Ernesto Valverde virkede ikke synderligt tynget over, at Barca kun fik det ene point i El Clásico, da han mødte pressen efter kampen. Han erkendte, at hans spillere havde haft det svært i opgøret.

'Det var en meget lige kamp, hvor der var faser til begge hold. De pressede os meget højt og skabte noget farligt med deres indlæg. Der havde vi det svært. Der var meget intensitet og mange kort, som det er klassisk i en Clásico' indledte Barca-træneren.

'Når du spiller uafgjort tænker du altid, at kampen på et tidspunkt kunne være faldet ud til din fordel. Det havde været meget bedre, hvis vi havde overvundet dem som i sidste sæson, hvor vi scorede fem gange' fortsatte han.

'Vi forventede deres pres og når du møder en stærk modstander, der er dig jævnbyrdig på banen, er det i sidste ende de individuelle situationer der skal løses. Det lykkedes vi med i nogle tilfælde, andre ikke. Vi kom ikke godt ud af deres pres. Hver gang de fangede os, skabte de noget farligt' sagde han videre.

'Vi må se i øjnene, at vi ikke kunne overvinde deres pres. Det er vi ikke vant til og det skabte noget ustabilitet, men der kom dog heller ikke mange chancer i første halvleg. En redning af Ter Stegen og en af Piqué og vi havde også klare chancer' kom det fra Valverde.

Han blev bedt om at forklare, hvor Busquets ikke spillede. 'Han havde feber inden kampen og kunne ikke spille. Mere er der ikke om det. Jeg besluttede, at han ikke skulle i spil. Han var ikke hårdt ramt, men havde det skidt, så jeg foretrak at han ikke startede inde' udtalte han.

Han blev spurgt, om han mente holdet burde have vundet kampen. 'Vi spillede på hjemmebane og var derfor mest forpligtet. Vi ville gerne have vundet, men det er normalt at denne slags kampe er svære. Vi slutter året helt lige' svarede han.

.:FORSIDE:.