fbpx
Annonce

Valverde kalder overraskende til træning onsdag

FCBARCELONA.DK - 25.11.19

// Valverde // Træning

I går kom programmet for denne uge, hvor Barca har to svære kampe mod Dortmund og Atlético. Her overrasker Ernesto Valverde ved at kalde spillerne til træning samme dag som de møder tyskerne.

Valverde har ikke for vane at træne på en kampdag, men han gør en undtagelse onsdag, hvor holdet om aften tager imod Borussia Dortmund i Champions League gruppespillet. At ugens program fremgår det, at holdet træner kl. 10.00 om formiddagen.

Normalt lader Valverde sine spillere lade op på en kampdag, men det laves der altså om på onsdag. Det kan muligvis tolkes som et signal til spillerne om, at der er brug for at gøre en ekstra indsats efter en noget svingende sæsonstart.

I dag trænes der kl. 11.15 og i morgen kl. 19.00. Inden tirsdagens træning holdes der pressemøder som optakt til kampen mod Dortmund og sent på aften vil truppen til opgøret blive offentliggjort.

Efter onsdagens kamp venter der en fridag torsdag, mens der igen trænes fredag og lørdag. Søndag morgen flyver holdet så til Madrid, hvor de møder Atlético om søndagen kl. 21.00.

.:FORSIDE:.