fbpx
Annonce

Valverde: 'Jeg er glad for at have trænet Barcelona'

FCBARCELONA.DK - 13.02.20

© FC Barcelona
// Valverde

Ernesto Valverde har været tavs siden sin fyring som Barca-træner i slutningen af december måned. Nu har han givet et interview og her udtrykker han stor glæde over, at have fået muligheden med at træne holdet.

'Jeg har taget lidt afstand til det hele, for du kan ikke gå fra 200 km timen i en klub til ingenting. Jeg har ikke set meget fodbold og har kun fulgt lidt med fra distancen. Den eneste hele kamp jeg har set er Bilbao mod Barcelona i pokalen' udtaler han i følge avisen Marca.

'Jeg har været utrolig heldig at træne Barcelona. Jeg ved hvad det betyder at være der, på alle måder, og jeg er henrykt over, at have oplevet det. Når man skriver under så ved man, at det hele afhænger af resultaterne og at træneren altid bærer ansvaret' fortsætter han.

Barca lå nr. 1 i ligaen og var stadig med i både Copa del Rey og Champions League da Valverde blev fyret. Han vil dog ikke bruge tid på at tænke over, om fyringen var urimelig.

'Jeg tænker ikke over om jeg er blevet uretfærdigt behandlet. Jeg forstår godt, at man spørger om det, men det handler om at komme videre og ikke bruge mere tid på det. Jeg ønsker at kigge fremad og ikke tilbage. Når beslutningen er taget vil du være uden job en periode og vi må se hvad der sker. Jeg har ikke besluttet noget' afslutter den tidligere Barca-træner.

.:FORSIDE:.