Valverde: 'I morgen beslutter vi om Messi spiller'

FCBARCELONA.DK - 16.09.19

Ernesto Valverde har holdt pressemøde efter ankomsten til Dortmund tidligere i dag. Her så han frem mod tirsdagens kamp, men han ville ikke løfte sløret for, om Messi kommer i aktion.

'Jeg forventer en god stemning hos en modstander, der har vundet den tyske Supercup og som er kandidat til at vinde Bundesligaen. Det er en svær kamp og en hård opgave for os, men også en god test' indledte Barcas træner.

'Når en ny sæson starter, er det målet at vinde alle turneringer. Det er håbet hos alle de store hold, der er i samme situation som os' fortsatte han.

Her er hvad han ellers kommenterede:

Chancen for at Messi spiller?
'Det beslutter vi i morgen. For nogle dage siden var vi ikke sikre, men han har trænet godt med og fået tankerne væk fra de små smerter man altid føler'.

Starter Luis Suárez inde?
'Forleden tog han et stort skridt og spillede, men vi vil ikke overbelaste ham. I morgen kan han dog godt starte inde'.

Om sidste års exit mod Liverpool?
'Det er en turnering hvor en dårlig dag sender dig ud. Vi havde ikke tabt i ni kampe alligevel kommer vi ikke i finalen. Man betaler dyrt for sine fejl og derfor skal der kæmpes hele vejen. Vi ved hvilket håb der er og vi går efter at klare det'.

Problemer med at vinde på udebane?
'Det har været tale om to sene mål, både mod Osasuna og i Bilbao, men det er indlysende at vi skal forbedre os. Dog er det for tidligt at sige om det er en tendens'.

Suárez har ikke scoret på udebane i Champions League i fire år:
'Luis er en insisterende spiller. Sidste sæson var han uheldig at ramme en spiller, så han ikke blev godskrevet for målet. Hvis han var blevet det, havde du ikke stillet det spørgsmål. Han vil helt sikkert forsætte med at prøve og jeg håber det lykkes i morgen, så spørgsmålet ikke kommer igen'.

Hvad bekymrer Valverde mest til kampen i morgen?
'Jeg hæfter mig mest ved den forbindelse der er mellem publikum og holdet. Det er en kemi der giver dem ekstra kræfter'.

En vurdering af Paco Alcácer:
'Han er en rigtig god spiller, også på landsholdet. Han ligger altid tæt på feltet og er skarp. Det er en fordel at vi kender han, men han kender også os'.

.:FORSIDE:.