fbpx
Annonce

Valverde: 'Holdet har brug for en sejr'

FCBARCELONA.DK - 08.11.19

// Valverde // Celta

Ernesto Valverde holdt fredag aften pressemøde forud for lørdagens kamp i ligaen på hjemmebane mod Celta de Vigo. Her erkendte han, at holdet har brug for en sejr for at komme tilbage på sporet.

Valverdes udtalelser følger herunder.

Tilbage på sporet:
'Hvad vi har mest brug for i morgen er en sejr. Vi kommer fra at have tabt en kamp mod Levante, som vi smed væk på seks minutter. Vi har brug for tre point og for at genskabe noget optimisme. Det er ikke rart at tabe kampe i en klub som Barca. Vi er meget motiverede forud for kampen i morgen og vi vil vinde den for at holde os på førstepladsen'.

Kritik af holdet:
'Jeg forstår det. Sådan er gamet. Havde vi vundet kampen mod Slavia Prag tror jeg, at folk havde været mere rolige. I første halvleg læste vi dem ikke alt for godt, men i anden halvleg blev vi bedre. Faktum er, at vi har tabt en kamp og spillet en kamp uafgjort på en uge og sådan er det. Jeg er ikke bekymret for fremtiden'.

Hvorfor bliver Junior ikke brugt?
'Hvis Junior overbeviser mig, så er det selvfølgelig kampe uden Jordi Alba, at han kan komme i spil. Så vil han få sine chancer. Vi er tilfredse med ham, men mod Levante stod vi overfor meget hurtige spillere, som havde gjort det svært for os sæsonen inden. Derfor satsede jeg på Semedo. Det var den bedste løsning ifølge mig selv'.

Bliver Suárez klar?
'Umiddelbart ser det ud til, at han bliver klar til i morgen. Det hele afhænger dog af træningen i aften'.

Samtale med Bartomeu?
'Jeg spiste middag med præsidenten forleden. Klubben har altid bakket mig op og jeg føler mig fortsat respekteret. Der er intet problem i den forbindelse'.

Spillersalg denne vinter:
'Jeg ved ikke hvad alle spillerne tænker og hvad de ønsker. Enhver spiller har lov til at tænke hvad han vil, men samtidig har klubben sine egne interesser. Vi de to ting passer sammen, så kan det godt være, at en spiller kan forlade os i vintererens transfervindue'.

Dårligt sammenspil mellem Messi og Griezmann:
'Jeg kan se, at der bliver skrevet en masse om dette emne, men det er nu meget enkelt. Griezmann er ved at tilpasse sig vores hold og vores spil, som er meget anderledes end hvad han har prøvet før. I Atlético angriber man ofte hurtigt efter at have erobret bolden, hvor vi i Barca bygger angrebet langsomt op. Vi venter på det afgørende øjeblik. Griezmann skal nok falde til og finde sine holdkammerater. Neymar havde det også svært det første år, men herefter ved vi alle hvordan det gik'.

Dembélé:
'Vi forventer meget af ham. Vi har alle set hans genialiteter med bolden og med sine fødder. Han er en spillertype, som er næsten umulig at finde på transfermarkedet'.

.:FORSIDE:.