Valverde: 'Guardiola er verdens bedste træner'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 20.04.19

Ernesto Valverde anser Pep Guardiola som verdens bedste træner, på trods af Manchester Citys skuffende Champions League-exit mod Tottenham. Dette slog Barca-træneren fast ved fredagens pressekonference.

Manchester Citys Champions League-drøm faldt endnu en gang til jorden, da de lyseblåklædte forleden måtte se sig slået på stregen af landsmændende fra Tottenham. Dette blev samtidig Guardiolas sjette sæson i træk uden succes i den prestigefyldte turnering, som implicit var hovedårsagen til, at Manchester City i sin tid valgte at ansætte den perfektionistiske catalaner.

Guardiola regnes af mange som verdens bedste fodboldtræner. Det skuffende kvartfinalenederlag kan dog ikke undgå at afføde kritik, og det er da også en kendsgerning, at Guardiola kun har haft held med at vinde Champions League som træner, da han stod i spidsen for Barca med Messi på holdholdet. Dette faktum ændrer dog ikke på Valverdes holdning til Manchester City-træneren.

Ved fredagens pressekonference forsvarede Ernesto Valverde Guardiola, som han forsat anser som den bedste træner i branchen. 'Guardiola er uden tvivl den bedste træner, også på trods af Champions League-eliminereingen' udtalte Barca-træneren, hvis eget mandskab kan se frem til at møde Liverpool i turneringens kommende semifinaler.

.:FORSIDE:.