Valverde: 'Et problem at vi ikke dominerede'

FCBARCELONA.DK - 11.01.19

Ernesto Valverde var tydeligvis ikke tilfreds med holdets indsats, da han udtalte sig efter 2-1 pokalnederlaget mod Levante. Han glædede sig dog samtidig over, at der blev scoret et udebanemål.

'Det var et problem var at vi ikke dominerede spillet fra start. De stjal bolden fra os og kom ovenpå med de to hurtige mål. Vi havde chancerne for at få reduceret, men vi var ikke skarpe nok, specielt ikke i første halvleg. Denis Suárez' aktion gør det dog helt åbent' indledte han.

Han blev spurgt, om det var for risikabelt med så mange reserver på holdet. 'Det er godt at få testet drengene i svære kampe. Jeg ved at vi løb en risiko. Når det gælder Murillo er jeg meget tilfreds. Man kunne se hans erfaring. For de unge spillere var det en svær kamp' svarede han.

Trods sin scoring på straffespark spillede Coutinho en skidt kamp og Valverde blev bedt om en status på brasilianerens situation. 'Det er spillerne der skal få vendt situationen. Hvis en spiller ikke er tilfreds, må han kæmpe for at få lavet det om. Coutinho kommer helt sikkert til at bidrage med meget og det samme kan jeg sige om Dembélé' kom det fra Barca-træneren.

Mirando blev erstattet af Sergi Roberto i pausen og det blev Valverde bedt om at forklare. 'Miranda havde ingen fysiske problemer. Jeg skiftede ham ud for at hjælpe holdet. Han er ung og har en stor fremtid foran sig, men jeg mente det var bedst at tage ham ud i pausen' var svaret.

Til sidst blev Valverde spurgt, om der også spares spillere i returkampen i næste uge. 'Vi må se hvad vi gør i returkampen. Vi har et stort ønske om at vinde pokalen, så planen er at gå videre' afsluttede han.

.:FORSIDE:.