Valverde: 'Vi spillede en meget flot kamp'

FCBARCELONA.DK - 19.10.19

© Getty Images

Da Valverde mødte pressen efter 0-3 sejren over Eibar lagde han ikke skjul på, at hans spillere havde haft det svært, men at man alligevel havde spillet en flot kamp. Han glædede sig også over målene til Messi, Suárez og Griezmann.

'Det er svært at spille her, for du bliver altid presset. Man skal være meget opmærksom og forsvare sig mod deres pasninger på kanterne. Alle har det svært mod Eibar og det havde vi også i dag. Vi spillede dog en meget flot kamp og stod godt i forsvaret samtidig med, at vi skabte chancer i den anden ende' indledte han.

Her er hvad Ernesto Valverde ellers kommenterede:

Umtiti spillede sin første kamp siden maj måned:
'Han har ikke spillet et stykke tid, men dette var en speciel kamp. Jeg ved hvordan Eibar spiller og jeg ved hvor stærk Umtiti er ved de høje bolde og med at føre bolden frem. Vi havde brug for at holde hovedet koldt og det hjalp han os med'.

De Jongs indsats i kampen, hvor Eibars tilskuere klappede af ham:
'Han har haft en flot start på sæsonen. Man kan se han tilfører os meget med at hans styrke, både i angrebet og forsvaret. Det er noget alle anerkender'.

Griezmann, Messi og Suárez scorede alle:
'I sidste ende finder gode spillere altid sammen, hvor de lærer hvornår de er fri og finder hinanden. Det er et spørgsmål om tid og kampe. De deltog alle godt i arbejdet og det blev de belønnet for. De scorede et mål hver og fandt hinanden godt'.

Usikkerhed om hvornår den udsatte Clásico spilles:
'Jeg håber vi skal spille kampen inden vi runder første halvdel af sæsonen, eller inden at sæsonen slutter. Det er moderne ikke at være enige, men det bør ikke være svært at finde en dato' afsluttede han.

.:FORSIDE:.