fbpx
Annonce

Uruguay-træner: 'Araújo gør gode fremskridt'

Anders Lang Jensen - 24.11.22

© Getty Images
// Ronald Araujo

Uruguay åbner deres VM-slutrunde i eftermiddag mod Sydkorea i gruppe H, men det bliver uden Barca-profilen Ronald Araújo, som ikke er klar endnu. Uruguay-træner Diego Alonso ser dog positive takter fra Araújo.

Der var massive spekulationer om, hvorvidt Ronald Araújo overhovedet skulle være en del af den uruguayanske VM-trup til slutrunden i Qatar, eftersom forsvarsprofilen stadig er på vej tilbage efter lårskade der krævede operation. Araújo udvikler sig dog fysisk i den rigtige retning, fastslår sydamerikanernes træner.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Ronald Araújos tilstand bliver bedre og bedre, for hver dag der går – han udvikler sig rent fysisk. Det er udelukkende hans krop, der vil fortælle os, hvornår han er klar. Vi er meget glade for, hvordan han gør det lige nu i hans kamp for at komme tilbage’, siger Diego Alonso ifølge Marca.

’Spillernes tilstand er exceptionel, og de har forberedt sig til slutrunden. Med undtagelse af Araújo, som gør gode fremskridt, er alle spillere i den bedste forfatning og klar til at bidrage på 100 procent’, slutter landstræneren.

Ronald Araújo kan meget vel først træde ind i turneringen i knockout-runderne, hvis Uruguay går videre fra gruppe H, hvor modstanderne er Sydkorea, Portugal og Ghana.

araujo15

.:FORSIDE:.