fbpx
Annonce

Emery: 'Det tyder mest på, at Foyth bliver hos os'

Markus Johannessen - 24.08.22

// Juan Foyth

Rygterne hos de catalanske og spanske medier har på det seneste lydt på, at Juan Foyth og Barcas samarbejde blot er et spørgsmål om tid. Villarreal-træneren har dog en anden opfattelse, selvom han ikke udelukker et skifte. 

Catalanerne er fortsat på jagt efter en højreback og her er den 24-årige Villarreal-profil, Juan Foyth, blevet et varmt emne. Argentinerens markedsværdi ligger på 25 millioner euro, men Villarreals ledelse kræver hans frikøbsklausul på 42 millioner euro, hvilket indikerer at klubben ikke har travlt med at komme af med forsvarsspilleren.

Artiklen fortsætter under annoncen


I et interview med den spanske radiokanal, Cadena SER, sætter Villarreals cheftræner, Unai Emery, selv ord på den nuværende status i forhandlingerne.  'Når en klub henvender sig vedrørende en af dine spillere, er det altid et godt tegn, men Foyth har fortalt mig, at han er meget glad hvor han er nu og gerne vil blive her' udtalte Unai Emery. 

Dog vil cheftræneren ikke afvise, at det kan ændre sig i takt med at forhandlingerne skrider frem. 'Barcas interesse er reel. Der er en position de mangler at udfylde og her er Foyth den rette kandidat. Spørgsmålet er om han selv vil skifte eller ej. Han har sagt til mig, at han ikke overvejer at skifte, men jeg ved jo ikke om situationen pludselig går i en anden retning' fortsatte Emery. 

Endnu en faktor, der bliver taget stilling til er, at VM er på trapperne, hvilket også har betydning for hvilke valg diverse spillere træffer i øjeblikket. Dog ser Foyths udsigt til spilletid ud til at være garanteret hos Barca, hvis klubben ikke møder komplikationer med hans indskrivning.

Unai Emery slog fast, at han håber på at beholde den argentinske defensivspiller. 'Jeg er rolig efter den samtale jeg havde med ham. Han er en vigtig spiller for os og er vokset meget de seneste år. Jeg udelukker ikke, at vi får os en ærgerlig overraskelse, men det tyder mest på, at Foyth fortsætter i Villarreal' afsluttede den baskiske Villarreal-træner.

.:FORSIDE:.