Umtiti skaffer velkommen bonus hjem til Barca
FCBARCELONA.DK - 08.04.23
// Samuel Umtiti
Samuel Umtiti fortsætter de gode takter hos Lecce som han er udlejet til. I går startede han på banen for 15. gang i Serie A og det udløser en bonus til Barca på en halv million euro på grund af den noget specielle lejeaftale.
Barca kæmpede en hård kamp i sommer for at komme af med den skadesplagede centrale forsvarsspiller, men det var ikke nemt. Resultatet blev en atypisk lejeaftale med italienske Lecce, der kun skulle betale i henhold til en række variabler. Dermed var det Barca der havde risikoen for, at Umtiti ville pådrage sig en ny langvarig skade.
Artiklen fortsætter under annoncen
En af variablerne var, at Lecce skulle betale en bonus på 500.000 euro, hvis Umtiti nåede at være med i 15 startopstillinger i Serie A. Det var netop hvad der skete i går i kampen mod topholdet fra Napoli, hvor Umtiti var med i hjemmeholdets startellever, og i øvrigt spillede hele kampen.
Det er rigtig godt for både Umtiti og Barca, at han nu viser noget stabilitet og undgår skader, for det gør et salg nemmere og bedre til sommer. Ingen regner med at træner Xavi Hernández har franskmanden i sin overvejelser til den kommende sæson, selvom hans kontrakt løber til 2026.
