fbpx
Annonce

Umtiti: 'Ser mig ikke i andre klubber end Barca'

Magnus Wind - 30.10.20

© Getty Images
// Umtiti

Samuel Umtiti har medvirket i et interview med mediet Canal Football. Her nævner franskmanden blandt andet, at han ikke ser sig selv i andre klubber end Barca samt at de sidste to år har været hårde. 

Barcas franske midterforsvar Samuel Umtiti har i de sidste to sæsoner været skadesplaget, hvilket har medført, at han blot har spillet 33 kampe i denne periode. Umtiti er derfor blevet overhalet indenom af Clément Lenglet, som nu er fast makker til Gerard Piqué. Barca forsøgte også at sælge Umtiti i sommerens transfervindue, men skaderne og en høj løn afholdte angiveligt flere klubber fra at vise interesse. 

Nu har franskmanden medvirket i et interview med mediet Canal Football, hvor han kommenterer på sin situation i Barca. 'Jeg ser ikke mig selv i andre klubber end Barca. Det har jeg været rimelig afklaret med'.

Umtitis tidligere klub Lyon viste interesse i transfervinduet. 'Lyon er mit hold og min by. De var holdet, som gav mig chancen for at spille i Europa, for Barca og for landsholdet. Der var samtaler med Lyon i sommer, men ikke noget konkret' siger Umtiti om sit tidligere hold. 

Midterforsvaren har også haft det svært i de sidste to sæsoner. 'De sidste to år har været de værste i min karriere. Jeg har arbejdet så hårdt, da jeg har meget at indhente' afslutter Umtiti interviewet. 

 

.:FORSIDE:.