Umtiti er verdens mest værdifulde forsvarspiller

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 08.11.18

Ifølge CIES Football Observatory er Samuel Umtiti nu verdens mest værdifulde forsvarsspiller, med en værdi anslået til 99,2 mio. euro. Både Ter Stegen og Coutinho er også at finde på listen på deres positioner.

CIES Football Observatory anslår hver måned fodboldspilleres værdisætning ud fra forskellige parametre, og her topper Samuel Umtiti altså nu kategorien for centrale forsvarspillere.

Den stærke franskmand har imponeret fodboldverden siden han kom til Barca og var en essentiel brik i Frankrigs trup, da de vandt sommerens VM. Derfor kommer det heller ikke som en kæmpe overraskelse, at han topper listen, til trods for at have været skadet i en måneds tid. Bag Umtiti finder man navne som Tottenhams Dávinson Sánchez, Liverpools Virgil van Dijk og Real Madrids Raphaël Varane.

Samtidig ligger Ter Stegen nummer to over mest værdifulde målmand (99,1 mio. euro), imens Coutinho indtager femtepladsen blandt angribere (171,3 mio. euro), lige bag Mohamed Salah.

For mange kommer det nok som en stor overraskelse, at Messi, og for den sags skyld Ronaldo, ikke tager plads på listen. Men dette har altså at gøre med, at de begge er rundet 30 og derfor ikke vurderes at have forfærdelig mange år tilbage på topniveau. Det skal dog indskydes, at Messi har en estimeret værdi på 170,6 mio. euro, hvilket lige netop ikke er nok til at placere ham i top 5 over angribere.

Den fulde liste kan ses her:

Angribere

Kylian Mbappé (PSG) 216,5 mio.

Harry Kane (Tottenham) 197,3 mio.

Neymar Júnior (PSG) 197 mio.

Mohammed Salah (Liverpool) 173 mio.

Philippe Coutinho (FCB) 171,3 mio.

Midtbanespillere

Dele Alli (Tottenham) 163,4 mio.

Kevin de Bruyne (Manchester City) 150,4 mio.

Paul Pogba (Manchester Utd) 130,5 mio.

N'Golo Kanté (Chelsea) 90,6 mio.

Eric Dier (Tottenham) 90,5 mio.

Centrale forsvarspillere

Samuel Umtiti (FCB) 99,2 mio.

Davinson Sánchez (Tottenham) 97,2 mio.

Antonio Rüdiger (Chelsea) 81,6 mio.

Virgil van Dijk (Liverpool) 80,2 mio.

Aymeric Laporte (Manchester City) 80,2 mio.

Backs

Alexander - Arnold (Liverpool) 96,4 mio.

Kyle Walker (Manchester City) 88,3 mio.

Andrew Robertson (Liverpool) 68,9 mio.

Marcos Alonso (Chelsea) 65,6 mio.

Joshua Kimmich (Bayern München) 64,2 mio.

Målmænd

Ederson Moraes (Manchester City) 102 mio.

Ter Stegen (FCB) 99,1 mio.

Alisson Becker (Liverpool) 90,8 mio.

Thibaut Courtois (Real Madrid) 64,1 mio.

.:FORSIDE:.