UEFA idømmer Barca en bøde på 15 mio. euro
FCBARCELONA.DK - 05.07.25
// UEFA
En dårlig nyhed kommer sjældent alene, som man siger, og det var præcist hvad Barca oplevede i går. Få timer efter chokket omkring Nico Williams, tikkede der en bøde ind på 15 mio. euro for at bryde UEFA's finansiel fair play.
UEFA mener ikke at Barca bøgføring af ekstraordionære indtægter ligger inden for de rammer der udstikkes af fodboldorganisationen. Der truede en stor bøde, men Barca har været i dialog med UEFA for at få straffen reduceret.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der kunne have været tale om både sportslige konsekvenser og en stor bøde, men i første omgang slipper Barca med at betale 15 mio. euro, hvilket dog stadig gør ondt på den catalanske pengekasse.
Bøden lyder reelt på 60 mio. euro, men klubben har fået to år til at rette op på tingene og det er kun hvis det ikke lykkkes, at de sidste 45 mio. euro også skal betales.
Barca er ikke den eneste klub der modtog en bøde i går. Også Chelsea, Aston Villa, Porto, Lyon og Hajduk Split straffes af UEFA for at ikke at overholde de økonomiske regler.
© Getty Images