fbpx
Annonce

UEFA: Barca kan ikke deltage i Champions League

FCBARCELONA.DK - 24.04.21

// UEFA // Super League


UEFA-præsident Aleksander Ceferin er klar til at smide Barca og Real Madrid ud af Champions League, hvis de holder fast i tanken om en Superliga. Det slog han fast i en udtalelse i går.

Barca og Madrid er sammen med Juventus og Milan de eneste klubber der stadig betragter sig som en del af projektet med en europæisk Superliga. Alle de øvrige otte stiftende klubber har fået kolde fødder efter især modstand fra deres respektive tilhængere.

Derfor var truslen direkte henvendt til Barca og Real Madrid, da Ceferin udtalte sig om projektet i går. 'Vi afventer stadig en juridisk undersøgelse af det skete og det fortæller vi om på et senere tidspunkt, men alle kan forvente konsekvenser af deres handlinger og det ved de' indledte han ifølge nyhedsbureauet AP.

'Hvis de siger de stadig er en del af en Superliga, så kan de ikke selvfølgelig ikke spille med i Champions League. Hvis de ellers er klar, må de spille deres egen turnering' sagde han videre.

Ceferin er tilsyneladende klar til at tilgive de klubber der har trukket sig fra Superligaen. 'Jeg mener situationen er forskellig for de klubber der erkendte sin fejl og sagde at de forlod projektet. De øvrige ved at jeg mener, at projektet er dødt, men det vil de nok ikke tro på' afsluttede han.

Dermed ligger det fast, at sidste kapitel ikke er skrevet i historien om Superligaen og det ventes med spænding, hvilke sanktioner UEFA vil komme med.

.:FORSIDE:.