fbpx

UEFA ændrer på formatet i Champions League

FCBARCELONA.DK - 09.07.25

 


Sidste sæson revolutionerede UEFA Champions League med et helt nyt format, som de fleste syntes godt om. Der var dog en uretfærdighed som blandt andre Barca blev ramt af og det får nu UEFA til justere på formatet.

De grundliggende rammer fra sidste sæson fastholdes, med 36 hold i én samlet liga, hvor hvert hold spiller mod otte forskellige modstandere, med fire kampe hjemme og fire ude. Hvem man møder sker uændret ved lodtrækning og i forhold til seedning.

Der ændres heller ikke ved, at de første otte hold går direkte i 1/8-finalerne, og at holdene fra 9. pladsen ned til nummer 24 skal ud i knockout-kampe, for at komme videre i turneringen. Det ligger samtidig stadig fast, de første otte hold har fordel af hjemmebane i returkampene i 1/8-finalerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er først fra kvartfinalerne, at der kommer en ændring. I sidste sæson var det lodtrækning der afgjorde, hvem der skulle starte ude og have fordel af hjemmebane i returkampen. Her var Barca uheldig, for både mod Dortmund og Inter startede Barca hjemme og sluttede af på udebane, trods en flot andenplads i ligafasen.

Det format blev stærkt kritiseret og det har UEFA lyttet til. Det fortæller avisen Sport. I den kommende sæson vil det blive det bedst bedst placerede hold i ligafasen der får fordel af hjemmebane i returkampene helt frem til finalen.

Derfor er det nu endnu mere vigtigt for samtlige 36 deltagende hold, at satse på at slutte så højt i tabellen som muligt, da det klart giver en fordel i resten af turneringen. PSG vandt som bekendt Champions League sidste sæson, efter at være endt på en 15. plads i den indledende ligafase.

championsleague2F
© Getty Images

// Champions League
.:FORSIDE:.