FCBARCELONA.DK - 01.11.24
På søndag er det blevet tid til det såkaldte Derbi Barceloní, når formstærke Barca på hjemmebane tager imod lokalrivalerne fra Espanyol. De danske fodboldfans må dog undvære kampen i tv, da TV2 igen har droppet Barca.
Det er kun lidt under fire uger siden, at TV2 sidst droppede at vise Barca på nogle af deres tv-kanaler. Her missede man opgøret mod Alavés, da TV2 til stor undren for mange i stedet valgte at vise en træningskamp fra den amerianske NBA.
Nu er den så gal igen, da TV2 har valgt at droppe søndagens Derbi Barceloní mellem Barca og Espanyol, som fløjtes i gang klokken 16.15. Man har i stedet valgt at vise den danske Superliga og kampen mellem AGF og Lyngby på TV2 Sport X, mens man på TV2 Sport sender badminton.