Tuchel: 'Måske Neymar bliver hos os'

FCBARCELONA.DK - 13.08.19

© Getty Images

Rygtebørsen er rødglødende når det gælder Neymar og i går smed PSG's træner yderligere brænde på bålet. I samme sætning talte han om at skulle slippe spilleren og dernæst om at han måske bliver i klubben.

Thomas Tuchel hjalp ikke just til at afklare situationen omkring Neymar, da han i går gav interview til Canal Football Club. Her er hvad tyskeren sagde:

'Virkeligheden er, at vi skal finde løsninger uden Neymar. Det er umuligt at miste Neymar og finde en anden knægt der gør det samme som ham. Jeg har intet  nyt om om ham, men måske der kommer gode nyheder. Det er muligt, at han bliver hos os. Vi skal dog være realistiske og indse, at intet er afgjort' kom det fra ham.

'Det hele afgøres mellem PSG, Neymar og en anden klub. Jeg er vild med Neymar og ønsker fortsat at han spiller hos mig, Kylian (Mbappé, red.) og de andre. Hvis han rejser, vil jeg ikke kunne sove' afsluttede han.

.:FORSIDE:.