fbpx
Annonce

Trincao-agent: 'Barca har fulgt ham siden 2018'

Anders Lang Jensen - 02.04.20

© Getty Images
// Trincao

Efter længere tids interesse og scouting af det portugisiske offensivtalent Francisco Trincão, trykkede Barca på speederen i januar måned og købte Braga-profilen, for næsen af en stribe andre interesserede klubber.

Den 20-årige portugisiske U-landsholdsspiller træder til i Barca efter sæsonen på en længerevarende aftale. Francisco Trincão koster klubben 31 millioner euro, og ifølge spillerens agent, Carvalho Santos, har Barca fulgt Trincão i lang tid og var ikke eneste mulighed på bordet.

'Efter EM-slutrunden for U19 i 2018, hvor Trincão var den bedste angriber, og Portugal slog Italien, havde jeg et møde med Barcas tekniske ledelse. Siden da har Barca fulgt ham mere detaljeret. De fulgte ham i hver eneste kamp' siger agenten Carvalho Santos ifølge avisen Sport.

'Og derfra, mellem december og januar i denne sæson, eksploderede han ganske enkelt, og Barca besluttede at skrive under med ham med det samme. De udkonkurrerede dermed alle de andre klubber, som var interesserede i ham' slutter Carvalho Santos.

Francisco Trincão scorede sit første mål i sæsonen i december måned. Siden da har han nettet seks gange i de 13 efterfølgende kampe.

.:FORSIDE:.