fbpx
Annonce

Tre unge spillere indskrevet til Champions League

FCBARCELONA.DK - 04.02.20

© FC Barcelona
// Champions League

Ændringerne i januars transfervindue har tvunget Barca til at justere på den liste af spillere der er indskrevet til Champions League. Det betyder indskrivning af de ret ukendte Saverio, Akieme og Rej Manaj, alle fra B-holdet.

I Champions League må man kun bruge de spillere der på forhånd er indskrevet till turneringen, men efter at Carles Aleñá, Jean-Clair Todibo og Moussa Wague har forladt Barca, har klubben mulighed for at erstatte dem med tre andre spillere.

Har er valget faldet på Kike Saverio, Sergio Akieme og Rei Manaj, der alle spiller for Barca B, men ikke for alvor banker på til førsteholdet. Derfor er det ikke sandsynligt at de kommer i aktion i turneringen.

At listen suppleres op med spillere som for de fleste er ukendte viser, hvor smal en trup Quique Setién råder over. Kun 18 reelle førsteholdsspillere står til hans rådighed til den afgørende del af sæsonen, hvor Champions League står øverst på alles ønskeseddel.

.:FORSIDE:.