fbpx
Annonce

Tre spillersalg skal formalisere Håland-transfer

Anders Lang Jensen - 17.01.22

// Erling Haaland

ps5 art


Norske Erling Håland er det store transferemne på Camp Nou til sommerens transfervindue, men missionen bliver alt anden end let. Økonomisk kæmper Barca uden tvivl for at sælge ud for at skabe luft til den dyre nordmand.

Portugisiske Francisco Trincão er i denne sæson på leje i engelske Wolverhampton Wanderers. Kantspilleren har haft en blandet sæson indtil nu, og englænderne har en købsoption på 30 millioner euro. Håbet er, at Wolverhampton køber Trincão fri af Barca, hvilket vil give et vigtigt boost til klubkassen.

Antoine Griezmann blev sendt på leje hos hans tidligere klub Atlético Madrid, og Madrid-klubben har en option på 40 millioner euro på franskmanden. Spiller Griezmann 50 procent af kampene i Atlético Madrid, skal de indløse optionen, og Barca kan derfor forhåbentlig se frem til vigtige millioner.

Artiklen fortsætter under annoncen


Slutteligt er det seneste skud på stammen brasilianske Philippe Coutinho. Offensivspilleren er på leje i engelske Aston Villa, og Birmingham-klubben har en købsoption på 40 millioner euro. Coutinho startede med mål og assist i første optræden, og håbet, er at indkassere købsoptionen til sommer fra den engelske Premier League-klub.

Desuden kan et salg af udlejede Miralem Pjanić indbringe nogle få millioner euro, mens et potentielt januar-salg af franske Ousmane Dembélé også vil bringe vigtige midler til nye aktiviteter på markedet.

Alt sammen afhænger af markedet og ikke mindst spillernes præstationer i den resterende del af sæsonen. Målet er i sidste ende at formalisere købet af Erling Håland til sommer, og med vigtige salg kommer Barca uden tvivl markant tættere på den norske bomber.

.:FORSIDE:.