fbpx

Transferfrie Bundesliga-spillere er på Flicks radar

Anders Lang Jensen - 26.12.24

// Joshua Kimmich // Alphonso Davies // Jonathan Tah

Ligesom i de seneste transfervinduer har Barca haft et fokus på transferfrie spillere grundet klubbens økonomiske situation. Det samme er gældende til sommer, og flere tyske navne meldes i spil som mulige forstærkninger.

Til sommer ligner det en reel mulighed at hente kvalitet på transfermarkedet uden at betale en dyr transfersum. Flere relevante navne har nemlig kontraktudløb, og med det in mente at Barca har en tysk cheftræner i form af Hansi Flick, er der interessante navne på radaren.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Først og fremmest er der Leverkusens forsvarsprofil Jonathan Tah, der i 2025 har udløb hos de forsvarende Bundesliga-mestre. Tah ligner et godt bud på en Barca-spiller, for rygter har været fyldt med, at Barca er favorit til at skrive under med den snart transferfrie forsvarsspiller.

Hos Hansi Flicks tidligere klub Bayern München har Joshua Kimmich kontraktudløb til sommer, og det er ikke første gang, at Kimmich sættes i forbindelse med Barca.

Det er Kimmich også blevet i de seneste år, og efter Flicks indtog i Barca er det mere relevant end nogensinde at kigge mod den alsidige Kimmich, der både kan gøre sig på midtbanen og som højreback.

I Bayern har venstrebacken Alphonso Davies også kontraktudløb efter sæsonen. Barca jagter en venstreback, som kan give mere konkurrence til Alejandro Balde. Derfor står Davies’ navn uden tvivl på blokken. Der vil dog være konkurrence om Davies, da han er en ung og eftertragtet back.

davies2
© Imago

.:FORSIDE:.