fbpx
Annonce

Trænerskiftet har været en fordel for Busquets

FCBARCELONA.DK - 11.02.20

© Getty Images
// Sergio Busquets

Sergio Busquets var ikke længere indiskutabel under Ernesto Valverde, som han ellers havde været det i en årrække. Med skiftet til Quique Setién, er situationen imidlertid vendt for catalaneren.

Busquets måtte se sig selv sidde mere på bænken i starten af sæsonen, end han tidligere havde prøvet. I mere end 10 sæsoner havde pladsen foran forsvaret været hans, men Ernesto Valverde ønskede at prøve noget nyt. Det betød at både De Jong, Rakitic og Sergi Roberto prøvede at spille pladsen.

Med fyringen af Valverde og tillgangen af Setién, er lykken vendt for Busquets, for han er tydeligvis sin nye træners foretrukne på positionen. Busquets har nemlig spillet samtlige kampe under Setién, med undtagelse af pokalkampen mod Ibiza, hvor flere af holdets profiller blev sparet.

Setién har aldrig lagt skjul på sin beundring for Busquets' evner som defensiv midtbanespiller. Hans overblik, erobninger og spilfordeling er noget som Barca-træneren sætter højt. Derfor er det ikke overraskende, at Busquets nu igen er indiskutabel på holdet.

.:FORSIDE:.