fbpx
Annonce

Totti: 'Jeg ville gerne have spillet i Barca'

FCBARCELONA.DK - 02.12.21

// Totti

Italienske Francesco Totti var som aktiv fodboldspiller en af de bedste offensive spillere i verden, indtil han i 2017 lagde støvlerne på hylden. I et interview ærgrer italineren sig over, at han aldrig fik lov at spille for Barca.

Det er i et interview med den catalanske avis Sport, at Francesco Totti åbner op for sin betagelse af Barca og at han gerne ville have tørnet ud i Barca-trøjen. Derudover kommer italieneren ind på den nuværende situation på Camp Nou.

Artiklen fortsætter under annoncen


'For at være helt ærlig, så var jeg aldrig i forhandlinger med Barca. Det er rigtigt, at Real Madrid på et tidspunkt forsøgte at købe mig. Det ærgrer mig, for Barca er en klub, som jeg altid har nydt at se spille. Det havde været smukt for mig at spille i Barca. I en anden verden eller i et andet liv kan det måske lade sig gøre' sagde Totti.

'Den situation man ser i øjeblikket i Barca er ekstraordinær. Vi har alle vænnet os til at se Barca vinde det hele og at de vinder deres kampe med tre eller fire mål, mens de spiller flot fodbold. Man skal dog være opmærksom på, at holdet befinder sig i en genopbygningsfase og det er aldrig nemt. Jeg er dog sikker på, at de snart er tilbage blandt de bedste klubber i Europa' beroligede italieneren.

'Hvis Xavi er træner på samme måde som han spillede fodbold på, så kommer der ikke til at være nogle problemer. Samtidig har man i Barca en ung og talentfuld generation på vej frem, som allerede får spilletid på førsteholdet' sagde Totti til slut.

.:FORSIDE:.