Torres: 'Min fremtid er her og med mange titler'
FCBARCELONA.DK - 21.01.25
Det var Ferran Torres der mødte frem på mandagens pressemøde forud for aftenens kamp mod Benfica. Her blev han blandt andet spurgt til sin fremtid og her forsikrede han om, at han har tænkt til at blive hvor han er.
'Champions League vil altid være en betydningsfuld turnering, med en anderledes atmosfære. Vi har alle lyst til at spille kampen og forsøge at få de tre point, så vi kan sikre kvalifikationen og samle selvtillid til ligaen' indledte Ferran Torres.
Her er hvad han også sagde:
Rygter om klubskifte:'Min fremtid? Den er her, hvor jeg vil spille og vinde mange titler. Jeg er meget tilfreds og har det godt fysisk, efter nogle mindre skader. Træneren viser mig tillid og jeg forsøger at hjælpe'.
Tre år i Barca:'Jeg har lært rigtig meget og har haft op- og nedture. Jeg har oplevet dejlige øjeblikke og andre ikke så dejlige'.
Mange kampe på bænken:'Det er klart, at det er en rolle som man ikke kan lide, men jeg forsøger at udnytte de minutter jeg får af træneren for at vise, at jeg kan starte inde'.
De senere års problemer i Champions League:'De senere år har vi ikke fået de ønskede resultater i Champions League. Det er en af de store motivationsfaktorer til at ændre på det i denne sæson'.
Langt bagud i La Liga:'I ligaen har vi ikke vist det niveau som vi burde. Vi har smidt point der kan straffe os fremadrettet, men vi skal fokusere på det vi selv kan gøre og hente så mange point som muligt'.
Forventninger til kampen mod Benfica:'Det bliver en flot kamp mellem to historiske hold. Vi vil forsøge at bringe kampen derhen hvor vi gerne vil. Jeg glæder mig til at spille på dette stadion'.
Balde udsat for racisme i Getafe:'Racistiske fornærmelser er en opførsel der ikke burde eksisterer indenfor fodbold eller i livet. Man skal finde de personer der har gjort dette og straffe dem'.
© Getty Images// Ferran Torres