Todibo var tilfreds efter sin debut for Barca

FCBARCELONA.DK - 14.04.19

© Getty Images

Jean-Clair Todibo fik sin officielle debut for Barca, da han spillede hele kampen i går mod Huesca. Efter opgøret glædede han sig over at have spillet, men han erkendte også, at formen ikke er hvor den skal være.

'Rent fysisk er det gået fremad de seneste uger og jeg følte mig meget bedre tilpas end i Supercup Catalunya. Jeg var noget træt da kampen var slut, men jeg holdt ud gennem de 90 minutter' kom det fra franskmanden.

Todibo har ikke spillet en officiel kamp for Barca siden skiftet i sommer og det sætter sine spor. 'Jeg er ikke på 100% endnu, men det går fremad. Jeg har spillet for det franske U20 landshold, men der mangler stadig noget' erkendte han.

Barca spillede med et uvant forsvar på tre mand, men det synes Todibo gik fint. 'Jeg er altid rolig når jeg er på banen og jeg havde en god forståelse med kollegaerne i forsvaret' sagde han videre.

'Vi havde svært ved at komme ind i kampen og græsset umuliggjorde hurtige pasninger. Det havde vi svært ved at vænne os til. Vi kunne have vundet og det var ærgerligt vi ikke gjorde det, f.eks. ved at udnytte den chance Dembélé fik i første halvleg' afsluttede han om kampens forløb.

.:FORSIDE:.